Udskiftning af knastkæde på BMW

Udskiftning af knastkæde på BMW

12.000,00 DKK

Udskiftning af knastkæder på BMW-motorer er ved at blive en specialitet for os. Det er efterhånden velkendt, at BMWs motorer med tiden får problemer med deres knastkæder. Specielt den 4-cylindrede N47-motor har problemer og vi ser det så tidligt som ved 150.000km. Ignorerer man problemet vil det ret sikkert ende med et motorhavari og motoren skal udskiftes. Derfor er det ikke noget man gambler med. Er du i tvivl om din motor er frisk eller trænger til en ny kæde, så ring på 55 222 111 og aftal en tid, så giver vi et uforpligtende bud på din kædes tilstand 

Model/Varenr.: bmwkaede
Lagerstatus: På lager
stk.

Hvorfor går kæderne i stykker? 

Moderne motorer kører gerne 30.000km på et olieskift. Det er bestemt ganske langt og motorolien smører ikke ordentligt over 30.000km. Og det går bl.a. ud over knastkæden. Vi anbefaler olieskift for hver 10.000km og så kan knastkæden holde "evigt".

Hvorfor er det så dyrt at få den skiftet? 

Der er ca. 12-16 timers arbejde i at skifte knastkæden. Og det er faktisk ikke en kæde, men tre kæder vi skifter. Arbejdet er så omfattende, at det nogle gange bedst kan betale sig at pille motoren ud af bilen. 

Hvorfor laver BMW sådan noget bras der er så svært at skifte? 

Fordi BMW satsede på, at knastkæden holdt hele bilen levetid. Motorerne er ikke designet med henblik på at få skiftet knastkæde. 

Hvilke motorer er omfattet? 

Typisk BMW'er med 4-cylindrede motorer fra 2007 og frem. Altså med motorer med motorkoderne N47D20A og N47D20C. 

BMW'er med 6-cylindrede motorer fra 2006 og frem med motorkoderne M57306D1, M57306D2, M57306D3, M57306D4, M57306D5, N57D30A og N57D30B.

Hvad sker der hvis knastkæden springer? 

Når knastkæden sprænger drives knastakslerne ikke længere rundt. Derved rammer ventilerne stemplerne og bliver bøjet. Ventilerne bliver således smadret og man risikerer også skader på vippearme, knastaksler osv. Med andre ord: Du skal have fat i en ny motor. 

Hvad koster det at få knastkæden skiftet? 

12-16 timers værkstedsarbejde er sjældent billigt. Dertil kommer udgifterne til nye kæder og diverse reservedele. Men vi beregner en meget fair pris fra gang til gang, da arbejdet er individuelt og bl.a. bestemt af bilens størrelse (hvor lidt plads der er at arbejde på), hvilken motor den har osv. Vores priser starter ved ca. 12.000 kr komplet inkl. moms. I den pris er der gratis lånebil, så du smider blot din bil af her og henter den igen 2-3 dage senere når den er klar.